Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Tobis hykleriet 2007

Det er både beskæmmende og sigende for dansk fiskeri, at formandens kommentar til lukningen af *tobisfiskeriet er ”jeg er chokeret”. For hvordan pokker kan formanden for danske fiskere være chokeret over, at tobisfiskeriet lukker, når han til bunds må kende de  regler og procedurer der knytter sig til den såkaldte ”reel time monitorering” af tobisfiskeriet? Det svar blæser i vinden.

Nu lukkes tobisfiskeriet den 15. maj efter at formanden og alle andre tobisansvarlige i dette land ikke har forsømt nogen lejlighed siden fiskeriet startede i april til at berømme dette års tobisfiskeri som værende stort og godt, samtidig med at de har kritiseret biologerne for deres negative forventninger til dette års tobisfiskeri.   

Fødevareministeren vakler. Først anerkender han EU's afgørelse, for tirsdag aften at love industrifiskerne, at han vil "bruge muskelkraft" onsdag EU i EU for at overbevise EU om, at tobisfiskeriet skal genåbnes. Ministeren talers ellers altid og ofte om at fiskeriet skal være bæredygtigt, men igen er det ikke andet end tom snak. Årsagen til at tobisfiskeriet lukker er at der alt for få etårs tobis i fangsterne. Tobisen er store og det betyder, at man frygter for 2008 bestanden. 2007 bestanden er ikke så vigtig i den sammenhæng, da den udover at bidrage til 2007 fiskeriet "kun" skal sikre 2009 bestanden og dertil vil der sandsynligvis være tobis nok.    

Men hvad gik galt? Det gik rigtig galt i 2003 hvor bestanden kollapsede og siden har Danmark og EU besluttet, at overvåge fiskeriet løbende fra det går i gang i april. Dertil bruger man indsatsen og fangsterne. Dvs. jo større indsats jo større fangster, der således aftalte spilleregler. Inden for en bestemt periode skal der være en fastsat sammenhæng mellem indsats og fangst og størrelsesforholdet mellem 1 og 2 års tobis. I år lukkes fiskeriet efter at fiskerne har fanget godt 100.000 tons, og det sker fordi indsatsen for at fange den mængde har været for høj i forhold til mængden af 1 års tobis.

Den har også været ganske betydeligt højere i 2007 end i 2006 og det faktum er bestemt fiskerne, de bestemmer selv hvor meget og hvor mange fartøjer der skal sættes ind.

Ser man udelukkende på fangsterne siden 2004 ser det måske ikke så slemt ud i 2007. (Tallene i parentes er den samlede fangst det år).

I 2007 var fangsterne i EU delen af Nordsøen til og med uge 19 ca. 110.000 tons

I 2006 var fangsterne i EU delen af Nordsøen til og med uge 19 ca.   70.000 tons (260.000)

I 2005 var fangsterne i EU delen af Nordsøen til og med uge 19 ca.   30.000 tons (150.000)

I 2004 var fangsterne i EU delen af Nordsøen til og med uge 19 ca.   80.000 tons (290.000)

Men tallene skal sættes i forhold til indsatsen. Man taler om at indsatsen i 2007 har været 3 gange så stor som i 2006 og i aftalen for 2007, må indsatsen i den periode ikke overstige 30 % af den samlede indsats i 2005. Så modregnet indsatsen er fangsten i 2007 målt i forhold til 2006 reelt kun ca. 40.000 tons.

Hvad gik galt i 2007 fiskeriet? Tilsyneladende det sædvanlige - fiskerne blev for grådige. De sendte for mange fartøjer på havet og mange af disse fartøjer skulle sikkert være blevet i havn, for derimod at koncentrere sig om, at nå de opsatte mål med den bedste kapacitet til rådighed.

Er det så godt eller skidt? Ja det bestemmes af perspektivet. Ud fra Levende Havs og konsumfiskernes perspektiv er det godt, fordi tobisfiskeriet er beviseligt ubæredygtigt (se grafen nederst på siden). Industrifiskerne og tilhørende industrier ser noget anderledes på det. 

Alle disse tal skal tages med alle mulige forbehold, men de forbehold ændrer ikke en tøddel ved fakta – tobisbestanden er endnu meget langtfra i en bæredygtig form, målt i forhold til de gennemsnitlige fangstrater fra 1990 – 2002 som lå på ca. 730.000 tons om året.

Tobisfiskeriet har siden 70’erne været et meget vigtigt dansk industrifiskeri og Danmark sidder næsten på hele EU’s tobiskvote. Selv om fiskerne og de øvrige ansvarlige ikke vil erkende det, så har dette fiskeri være meget ubæredygtigt i mange år. Indsatsen og kapaciteten i dette fiskeri steg og steg, uden at fangsterne blev væsentligt større. Samtidig med fjernede konsumfiskerne store torske- og andre bestande som tidligere åd store mængder af tobis. Det skulle selvfølgelig også få tobisbestandene til at stige. Det skete ikke og naturligt nok måtte tobisbestandene og dermed også fiskeriet kollapse. Det skete under meget voldsomme omstændigheder i 2003, og siden er de ikke komme op igen.