Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kære Ritt Bjerregaard

Tak for dit brev af 12. December 2000 hvor du svarer Levende Hav på vores bekymring omkring Nordsø-torsken og dens forvaltning.

Siden 1995 har Levende Hav været kritiske overfor forvaltningen af det danske og europæiske fiskeri, og den ulykkelige ressourcesituation vi står i nu, og lignende situationer for torsken og andre arter, som sikkert vil dukke op i de kommende år, har vi desværre forudset og advaret om i mange år.

Som fiskere og fhv. fiskere har vi et medansvar for udviklingen, og derfor har vi forsøgt at få fiskeriet ind på en mere bæredygtig kurs. Siden 1995 har vi mødt megen modstand fra myndighederne og fra Danmarks Fiskeriforening. Derfor håber vi, at som minister, vil se vores kritik i det perspektiv. Men du skal også vide, at det for os er vigtigere at få fiskeriet på rette kurs, end det er at afklaret et ansvar.

For i modsætning til andre foreninger og organisationer har Levende Hav ikke noget formål i sig selv. Vi skal således ikke opbygge eller fastholde et fundament af nogen art, blot vil vi gerne bidrage til, at vi får et bedre havmiljø og en bedre ressourcebalance i vores fælles hav. Vi vedlægger vores formålsbeskrivelse og vedtægter til din orientering.

Et punkt i den nye fiskeriaftale har store perspektiver - at man nu vil i gang med at opbygge bestandene, først og fremmest torsken i Nordsøen. Det er noget nyt og meget spændende, og Levende Hav vil meget gerne være med i det arbejde.

Vi er helt klar over, at Danmarks Fiskeriforening ikke vil samarbejde med os – det forhindrer Danmarks Fiskeriforenings formålsparagraf, men det skal ikke forhindre os i at tilbyde vores hjælp. Vi repræsenterer ikke et vist antal fiskere, men vi er den eneste anden forening i Danmark, som har et betydeligt antal fiskere som medlemmer, heraf vel 20 fiskere som er aktive medlemmer. Dertil kommer et antal fhv. fiskere og andre folk med forstand på fiskeriet.

Men du skal også vide, at vores arbejde på og forslag til, at få fremmet det mindre kystnære og naturskånsomme fiskeri, ikke er udsprunget af fiskernes krav til os, om at få fremmet deres sag. Det er alene udsprunget af et miljø- og ressourcepolitisk ønske. Det fiskeri vi ønsker fremmet øver ingen skade på miljøet og ressourcerne og dette fiskeri bør sikres en bæredygtig fremtid.

Men også af andre end de naturskånsomme grunde, her først og fremmest fordi dette fiskeri kan yde meget til at få skabt en folkelig forståelse for fiskeriet og dets produkter. Det mindre kystnære fiskeri, kan bedre end det store havgående fiskeri, også være med til at få skabt den nødvendige folkelige interesse for et bedre havmiljø og et bæredygtigt fiskeri.

Og det bliver nødvendigt, for i de kommende år vil fiskeriet står overfor meget store vanskeligheder. Levende Hav har netop afsluttet et 3 dages europæisk kystfiskerseminar. Her blev det bl.a. gjort krystalklart, at problemerne er de samme overalt i Europa, det naturskånsomme fiskeri bliver løbet overende af det energitunge fiskeri. Seminaret gjorde også klart, at der bliver brug for samling omkring det europæiske kystfiskeri og Levende Hav vil fortsætte med at udvikle et politik forum for kystfiskeriet.

Hvorledes vi kan bidrage konstruktiv til at få opbygget fiskebestandene, må også være på til  myndighederne. Vi er parate og de fiskere som er medlemmer hos os, er i gang med at få opbygget en producentorganisation  ”Fiskernes Økologisk Netværk FØN”. Denne organisation gør det rigtige på flere områder. Bl.a. optager den kun de medlemmer som skriver under på, at ville fiske under de regler de selv har været med til at få udviklet. Og på dette afgørende punkt, adskiller FØN sig fra Danmarks Fiskeriforening, som ikke tager de nødvendige skridt til, at få dets medlemmer til at fiske efter de officielle regler, men lader det være op til de kontrollerede myndigheder. 

I årene der er gået har vi sagt det igen og igen. Samfundet må forlange af Danmarks Fiskeriforening, at lederskabet pålægger deres medlemmer, at fiske efter loven, også når det gælder maskestørrelser, farvandsområder, motorstørrelser m.m. Det er ikke holdbart, at den organisation der har påtaget sig ansvaret for alle danske fiskere, undlader at gå ind i de sager, hvor dets medlemmer overtræder lovgivningen, til skade for de mindre fiskerier, til skade for havmiljøet og til skade for ressourcebevaringen. Med Danmarks Fiskeriforenings rolle i fiskeriforvaltningen, kan samfundet ikke acceptere, at foreningen undlader at påtager sig ansvaret for vor fælles ressourcer. Men når det er sagt, så hverken kan eller vil vi påtage os nogen anmelder rolle. Fiskerne ved det foregår, myndighederne ved det foregår og politikkerne ved det foregår, det må være op til disse ansvarlige at få skabt lovlighed i det danske fiskeri. 

Levende Hav arbejder som NGO, vi forsøger at samle op, hvor der sker svigt i natur- og ressourceforvaltningen. Og nu da der skal opbygges bestande, bliver det meget afgørende, at fiskerne i ord og handling, lever op til nuværende og kommende regler for maskestørrelser og regler for fiskeri i bestemte farvandsområder m.m.

Kan og vil myndighederne gøre god brug af vor viden i Levende Hav, om de konkrete forhold i dansk fiskeri, stiller os som nævnt til rådighed.

Med venlig hilsen, For Levende Hav v/ formand Gunnar Jacobsen,

Kurt Bertelsen Christensen

Koordinator, Hover den 17.12.00