Torskestoppet rammer de små fisk


I en forespørgselsdebat den 28. Feb. spøger Folketingets partier, nu fødevareministeren om hendes planer hun har for fremtidens fiskeri. Fra Levende Hav opfordrer vi de ansvarlige til at give følgende kendsgerninger en betydelig rolle i de planer.

Nu lukker EU’s fiskeriforvaltning et stort havområde for fiskeri i Nordsøen. Dette 10 ugers stop for konsumfiskeriet, i den såkaldte ”torskekasse”, bliver kun begyndelsen på mange fremtidige lukkede havområder. Ikke fordi lukkede havområder redder fisk og fiskere, men alene fordi denne form for ”regulering”, står sig godt i de teoretiske diskussioner og planer. Man behøver jo ikke de store forudsætninger, for at kunne kikke på et søkort. Og jo større fiskekasser de man får lukket, jo større beskyttelse af de sparsomme fiskeressourcer, siger den logik.

Men lukkede fiskekasser beskytter ikke fiskebestande, tværtimod. De udskyder kun gennemførelsen af effektive bevaringsforanstaltninger som: ophugning af de fartøjer som er årsag til problemet, indførelse af meget større store masker, effektiv kontrol med motorkraften og lign. De lukkede områder kan også ved en effektiv overvågning, presse fartøjerne sammen på mindre områder, f.eks. inde under kysten, til skade for det i forvejen trængte kystfiskeri.   

Lukkede områder er ikke en fornuftig ressourceforvaltning, men et udtryk for afmagt og kulminationen på en kuldsejlet fiskeripolitik i Europa. Den regulering der er brug for i fiskeriet, er ligeså enkel, som den er logisk. Man skal selvfølgelig fjerne, eller i det mindste få startet på en udfasning af de fiskerier der ødelægger havmiljøet, som bomtrawlerne og andre voldsomme trawltyper og de trawl- og vodfartøjer, som kun holder skruen i vandet, ved at skulle fange de meget store mængder fisk, alene til indkøb af brændstof og til forrentningen af de meget store investeringer. En sådan fornuftig regulering af fiskeriet, til beskyttelse af fiskebestande og havmiljø, har politikerne kunnet sætte i gang i flere år, men i stedet har de støttet og ydet økonomisk støtte til opbygningen af store og meget dyre fartøjer, som de har tilladt udviklingen af destruktive fiskeriformer.

De lukkede kasser for Danmarks Fiskeriforening til at råbe op som de skal, i håbet om erstatninger i 100 mill. klassen. Men de råber også op til støtte for denne kasseregulering, for den kan de leve med - i et par år endnu. Hvorimod den effektive regulering, til opbygninger af fiskebestande, vil en økonomisk interesseforening, som Danmarks Fiskeriforening ikke leve med. Den anden større forening i fiskeriet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, er også interesserede i lukkede fiskekasser. På den baggrund vil de have ophugget halvdelen af den tilbageværende danske fiskeflåde, dvs. fjernet de mange mindre fartøjer, som efter industriens mening har en alt for stor en indflydelse på fiskeripolitikken. Den sidste større forening, som er direkte glad for de lukkede og fredede havområder, er Danmarks Naturfredningsforening. I forbindelse med den seneste revision af fiskeriloven, fik foreningen sæde i fiskeriets rådgivende udvalg, som havmiljøets vagthund. Det praktiske fiskeri har de ikke noget begreb, det siger de selv, men foreningen ser gerne naturen fredet for bønder, jægere, fiskere og andre naturbrugere.

Og nu lukker myndighederne altså dette store havområde, for al konsumfiskeri i de kommende 10 uger. Dvs. at alle konsumfiskerne, også de som fisker skånsomt og miljøvenligt, bliver ramt af dette forbud. Industrifiskeriet efter tobis og andre arter, de må fortsætte deres fiskeri også i torskekassen, hvorimod miljøvenlige fiskeriformer som garn- og snurrevodsfartøjer, ikke må fiske i et meget stort område af Nordsøen.

Vi mener at det er uigennemtænkt, at man nu tilader, at det ubæredygtige industrifiskeri, som også er en af de vigtigste årsager til de lave torskebestande i Nordsøen, kan fortsætte deres fiskeri, også i de lukkede kasser. Som vi mener at det er ugennemtænkt, at lukke for de fiskerier, som uden de store problemer, kan dokumentere, at de fisker på en måde, der hverken skader bestande eller havmiljø, hvis man vel at mærke mener noget alvorligt med fremme af bæredygtige fiskerier.

- Vil man nu, som tilfældet er i den såkaldte ”torskekasse” beskytte gydefisken, ville det være langt mere effektivt, at frede rogntorsken i den periode hvor den gyder.

For vil man overhovedet kunne overvåge de lukkede områder effektivt? Vi tror det ikke, for skal denne og fremtidige lukkede fiskekasser kunne overvåges effektivt, vil man i EU være tvungen til at få opbygget en betydelig flåde af kontrolskibe, eller også få alle fiskefartøjer satellitovervåget. Men det er måske en del af planen, nu da EU arbejder på, at overtage en større og større del af fiskerikontrollen, så det er måske udviklinger man gerne ser i EU.

Men indtil videre tror vi at fiskerne vil fortsætte fiskeriet hvor de altid har fisket, hvad skal de ellers gøre? Nogle bliver opdaget og draget til ansvar med store bøder, men den risiko har man efterhånden vænnet sig til i fiskeriet. At få konfiskeret fangsten, sammen med store bøder er blot blevet til en kalkuleret erhvervsrisiko i fiskeriet.

Den lukkede torskekasse i Nordsøen vil ikke genopbygge torskebestanden. Det ville derimod en effektiv fredning af rogntorsken; en effektiv udfasning af de fartøjer som er nødt til at fange de store mængder, og som har et stort udsmid, når maskerne og mindstemålet sættes væsentligt op og  en ophugning af de fartøjer, som ikke kan dokumenterer, at de kan eller kan blive i stand til at fiske bæredygtigt, i fremtidens fiskeri.

 

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav