I en
forespørgselsdebat den 28. Feb. spøger Folketingets partier,
nu fødevareministeren om hendes planer hun har for fremtidens
fiskeri. Fra Levende Hav opfordrer vi de ansvarlige til at
give følgende kendsgerninger en betydelig rolle i de planer.
Nu
lukker EU’s fiskeriforvaltning et stort havområde for fiskeri
i Nordsøen. Dette 10 ugers stop for konsumfiskeriet, i den såkaldte
”torskekasse”, bliver kun begyndelsen på mange fremtidige
lukkede havområder. Ikke fordi lukkede havområder redder fisk
og fiskere, men alene fordi denne form for ”regulering”, står
sig godt i de teoretiske diskussioner og planer. Man behøver jo
ikke de store forudsætninger, for at kunne kikke på et søkort.
Og jo større fiskekasser de man får lukket, jo større
beskyttelse af de sparsomme fiskeressourcer, siger den logik.
Men
lukkede fiskekasser beskytter ikke fiskebestande, tværtimod. De
udskyder kun gennemførelsen af effektive
bevaringsforanstaltninger som: ophugning af de fartøjer som er
årsag til problemet, indførelse af meget større store masker,
effektiv kontrol med motorkraften og lign. De lukkede områder
kan også ved en effektiv overvågning, presse fartøjerne
sammen på mindre områder, f.eks. inde under kysten, til skade
for det i forvejen trængte kystfiskeri.
Lukkede
områder er ikke en fornuftig ressourceforvaltning, men et
udtryk for afmagt og kulminationen på en kuldsejlet
fiskeripolitik i Europa. Den regulering der er brug for i
fiskeriet, er ligeså enkel, som den er logisk. Man skal selvfølgelig
fjerne, eller i det mindste få startet på en udfasning af de
fiskerier der ødelægger havmiljøet, som bomtrawlerne og andre
voldsomme trawltyper og de trawl- og vodfartøjer, som kun
holder skruen i vandet, ved at skulle fange de meget store mængder
fisk, alene til indkøb af brændstof og til forrentningen af de
meget store investeringer. En sådan fornuftig regulering af
fiskeriet, til beskyttelse af fiskebestande og havmiljø, har
politikerne kunnet sætte i gang i flere år, men i stedet har
de støttet og ydet økonomisk støtte til opbygningen af store
og meget dyre fartøjer, som de har tilladt udviklingen af
destruktive fiskeriformer.
De
lukkede kasser for Danmarks Fiskeriforening til at råbe op som
de skal, i håbet om erstatninger i 100 mill. klassen. Men de råber
også op til støtte for denne kasseregulering, for den kan de
leve med - i et par år endnu. Hvorimod den effektive
regulering, til opbygninger af fiskebestande, vil en økonomisk
interesseforening, som Danmarks Fiskeriforening ikke leve med.
Den anden større forening i fiskeriet, Danmarks Fiskeindustri-
og Eksportforening, er også interesserede i lukkede
fiskekasser. På den baggrund vil de have ophugget halvdelen af
den tilbageværende danske fiskeflåde, dvs. fjernet de mange
mindre fartøjer, som efter industriens mening har en alt for
stor en indflydelse på fiskeripolitikken. Den sidste større
forening, som er direkte glad for de lukkede og fredede havområder,
er Danmarks Naturfredningsforening. I forbindelse med den
seneste revision af fiskeriloven, fik foreningen sæde i
fiskeriets rådgivende udvalg, som havmiljøets vagthund. Det
praktiske fiskeri har de ikke noget begreb, det siger de selv,
men foreningen ser gerne naturen fredet for bønder, jægere,
fiskere og andre naturbrugere.
Og nu lukker
myndighederne altså dette store havområde, for al
konsumfiskeri i de kommende 10 uger. Dvs. at alle
konsumfiskerne, også de som fisker skånsomt og miljøvenligt,
bliver ramt af dette forbud. Industrifiskeriet efter tobis og
andre arter, de må fortsætte deres fiskeri også i
torskekassen, hvorimod miljøvenlige fiskeriformer som garn- og
snurrevodsfartøjer, ikke må fiske i et meget stort område af
Nordsøen.
Vi
mener at det er uigennemtænkt, at man nu tilader, at det ubæredygtige
industrifiskeri, som også er en af de vigtigste årsager til de
lave torskebestande i Nordsøen, kan fortsætte deres fiskeri,
også i de lukkede kasser. Som vi mener at det er ugennemtænkt,
at lukke for de fiskerier, som uden de store problemer, kan
dokumentere, at de fisker på en måde, der hverken skader
bestande eller havmiljø, hvis man vel at mærke mener noget
alvorligt med fremme af bæredygtige fiskerier.
-
Vil man nu, som tilfældet er i den såkaldte ”torskekasse”
beskytte gydefisken, ville det være langt mere effektivt, at
frede rogntorsken i den periode hvor den gyder.
For
vil man overhovedet kunne overvåge de lukkede områder
effektivt? Vi tror det ikke, for skal denne og fremtidige
lukkede fiskekasser kunne overvåges effektivt, vil man i EU være
tvungen til at få opbygget en betydelig flåde af kontrolskibe,
eller også få alle fiskefartøjer satellitovervåget. Men det
er måske en del af planen, nu da EU arbejder på, at overtage
en større og større del af fiskerikontrollen, så det er måske
udviklinger man gerne ser i EU.
Men
indtil videre tror vi at fiskerne vil fortsætte fiskeriet hvor
de altid har fisket, hvad skal de ellers gøre? Nogle bliver
opdaget og draget til ansvar med store bøder, men den risiko
har man efterhånden vænnet sig til i fiskeriet. At få
konfiskeret fangsten, sammen med store bøder er blot blevet til
en kalkuleret erhvervsrisiko i fiskeriet.
Den
lukkede torskekasse i Nordsøen vil ikke genopbygge
torskebestanden. Det ville derimod en effektiv fredning af
rogntorsken; en effektiv udfasning af de fartøjer som er nødt
til at fange de store mængder, og som har et stort udsmid, når
maskerne og mindstemålet sættes væsentligt op og en
ophugning af de fartøjer, som ikke kan dokumenterer, at de kan
eller kan blive i stand til at fiske bæredygtigt, i fremtidens
fiskeri.
Kurt
Bertelsen Christensen
Landsforeningen
Levende Hav
