Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 
 
Til medlemmer og suppleanter i Folketingets fødevareudvalg. Marts 2005

 

Emne: Kystfiskeri

 

Som opfølgning på udvalgets møde med Fødevareministeren den 3/2 2005 og et møde mellem Fødevareudvalget og kystfiskere den 8/3 2005, vedr. kystfiskeriet, er jeg blevet opfordret til at give en introduktion til hensigterne bag denne aftale for kystfiskeriet, samt anbefalinger til en endelig aftale for kystfiskeriet.

 

Resume

-         Kystfiskere fisker kystnært, som regel lokalt, med mindre fartøjer og de lander deres fangster hver dag. Kystfiskerne venter på at fisken kommer ind til dem, i modsætning til de havgående, som kan også jage fisken ude til havs. Det er den konkrete baggrund for kystfiskerordningen, som alle partier i Folketinget, vedtog i juni 2004.   

-         Denne kystfiskerordning er ved at kuldsejle. Den er ved at blive overtaget af en mindre gruppe af fiskere, som ikke hører til ovenstående definition på en kystfisker. Disse talsmand siger selv ”Vi er bange for at blive løbet over ende i segment A, hvis der indføres IOK, derfor vil vi ind i kystfiskeriet”. En kystfisker siger til det ”Hvis det hvad kystfiskerudvalget har anbefalet bliver vedtaget og jeg bliver tvunget ind i det, så vil jeg og 75 % af mine kollegaer gå fallit”.

 

Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden, men det er ikke desto mindre det nogle forsøger i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at den gruppe af fiskere, som vi kunne kalde de mindre fiskekuttere, ex. 20 – 30 tons garnfartøjer og 3-4 mands besætninger, også er pressede. Og de risikerer, som deres talsmand siger, at komme i klemme i segment A, hvis der indføres IK og omsættelighed i dette segment. Men denne gruppes ressource problemer kan ikke løses i segment B, til deres og de rigtige kystfiskeres tilfredshed.  

 

Kystfiskerordningen må tilbage på den kurs der blev vedtaget i juni 2004. Og der er udviklet en model for fordelingen af fisken i kystfisker segmentet og det er den der må satses på. Der skal justeres, men kursen skal være den rigtige – dvs. målt på, at hovedparten af kystfiskerne kan tilslutte sig den.  

 

Til sagen

Indtil en kystfiskerordning træder i kraft, reguleres kystfiskere på samme måde som det øvrige fiskeri, dvs. ved brug af rationer som skal fanges inden for en måned, 14 dage eller en uge. Den reguleringsform favoriserer de større fartøjer, som kan fiske i al slags vejr, hvor de mindre fartøjer ofte skal trodse vejret, i et forsøg på at få fanget deres rationer. Rationsfiskeriet tager ikke hensyn, at kystfiskerne må vente på, at fisken kommer ind til kysten hvor de så kan fange den. I de seneste år er det hændt flere gange, at når torsk og tunger endelig kommer ind til kysten, så var kvoterne fisket op til havs og der måtte så indføres stop eller alternativt små rationer.

 

Et andet alvorligt problem som en kystfiskerordning skal løse, er de omfattende ulovligheder som er vokset op i kølvandet på de mindre og mindre kvoter på torsk og tunger. Disse to arter udgør nærmest eksistensgrundlaget for kystfiskerne, da der ikke kommer ret mange andre arter ind til kysten, og derfor har mange betjent sig af den kreative bogføring, for at holde skruen i vandet.

 

Sidst men ikke mindst, så var der et udtalt ønske fra kystfiskernes og politikernes side om, at få skabt et langt højere mål af selvforvaltning inden for kystfiskeriet. Både af hensyn til en mere retfærdig fordeling af fisken inden for kystfiskerne og af hensyn til udviklingsforsøg med indsats regulering, Færømodeller med mere.

 

Aftalen i juni 2004, kunne de fleste bakke op om. Desværre var der ikke ret mange fiskere som kendte denne aftale og derfra begyndte det at gå galt. Der skulle ifølge aftalen etableres et udvalg og det skulle vælges af kystfiskerne. Men meget få fiskere kendte til aftalen og dets opfølgning og meget sent i forløbet, fik de fiskere som hørte til kystfiskeriet, et brev med en indbydelse til et møde og lidt oplysninger. Efter juni aftalen og frem til mødet i oktober, kom der også nye forslag til aftalen. Bl.a. blev gruppen udvidet med fiskere som ikke er kystfiskere, da de havde flere dage på havet af gangen. Nu blev der åbnet for havfiskere i kystfisker gruppen, hvis de blot fremadrettet ville være kystfiskere, og udvandingen af kystfiskerordningen gik i gang.

 

I Ålborg blev der valgt et udvalg, på præmisser der ikke er demokratisk holdbare (den påstand er der diskussion om, men det er ikke desto mindre en holdbar påstand, som der også foreligger en solid dokumentation for). Dette udvalg udpegede en havfisker og medlem af Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse og siden da, har kystfiskerordningen været ude af kurs.

 

Det er der flere grunde til:

1.      Ovenstående opstart udgør det største problem. Flere oplysninger herom kan hentes på www.kystfisker.net og www.levendehav.dk.  

2.      Udvalget er lukket. Siden et møde i Frederikshavn i november 2004, er der ikke sluppet andet end rygter ud fra det der foregår – hvis der foregår noget. I Frederikshavn vedtog udvalget, at havfiskere kunne blive kystfiskere og at fisken skulle reguleres vha. af den såkaldte individuelle historik model. Det kørte af sporet og lige før jul satte ministeren det hele i stå, for at få tid til at tænke over, om kystfiskerordningen skulle være frivillig i stedet for obligatorisk. Og siden har der kun været rygter og i fiskeriet har rygter det med at vokse proportionelt med antallet af fiskere det går igennem. Der bliver ringet rundt, men ingen faste skriftlige holdepunkter og der hersker stor usikkerhed. Udvalgets formand mener, at han har flertallet i ryggen, andre, ex. Grenå fiskernes formand, mener det modsatte. Efter min vurdering, har udvalget ikke kystfiskernes opbakning til det udvalget vedtog i Frederikshavn. 

3.      Et flertal af udvalgets medlemmer arbejder for individuelle på bekostning af fælles løsninger, og da flertallet i udvalget repræsenterer et mindretal blandt kystfiskerne, skal det gå galt. Alle taler om, at udvalget har vedtaget, at fisken skal fordeles efter den individuelle historik. Dvs. efter devisen, at ham der meget, skal have meget og ham der har lidt, skal have lidt. Og dette selv om de fleste, herunder et politiske flertal i Folketinget sidste år, erkender det dybt problematiske i at bruge den model. Og værre er det, kystfiskerne låses på deres historik med udvalgets forslag. Så får alle den promille af kvoterne i 2003 som de fangede dette år. Dvs. hvis et fartøj/skipper får tildelt 30 tons torsk, så vil han få 60 tons hvis kvoten fordobles. Det er helt uholdbart i og med at 2003 er et tilfældigt år, hvor mange af mange forskellige nedenstående grunde, enten har mange fisk, eller få fisk.

 

o       Selv om der kommer torsk og tunger ind til kysten hvert år, så er der stor forskel på hvor meget der kommer ind og ikke mindst hvor på kysten de kommer ind. Og de mindre fartøjer er nødt til at følge det mønster. Så hvis torsken eller tungerne svigter det ene år, kan de blot håbe på, at fisken rammer deres område det næste år. Dette mønster gælder for de mindre fartøjer, hvorimod i større, også blandt de fartøjer som nu er kommet med under kystfiskerordningen, kan sejle længere efter fisken og disse fartøjer er derfor ikke naturafhængige.

o       Omskrivninger mellem fartøjer og farvande (de såkaldte grå fisk) er udbredt og selv om denne kreativitet er mulig for såvel store som små, så er denne form nemmere for de større fartøjer med besætninger, end enkelt mands fartøjerne. (Der er ingen dokumentation som støtter den påstand, men det er en udbredt opfattelse at sådan forholder det sig).

o       Langt de fleste af kystfiskerne er i dag enkelt mands fartøjer, selv om der for få år siden var 2-3 mands besætninger på disse fartøjer. Men pga. af de lave rationer pr. fartøj, er der ikke længere muligt at være 2 mand, hvis fiskeriet skal foregå lovligt.

 

Ovenstående vigtigste forhold og flere mindre, som sygdom, reparationer, omstillinger til alternative fiskerier (grej) og i andre farvande, dokumenterer det meget problematiske i en regulering (fordeling af fisk inden for kystfisker segmentet) på det individuelle grundlag.

 

En gruppe af fiskere har i 2004 udarbejdet modeller for hvordan man fordeler torsk og tunger inden for segmentet, en fordeling som tager højde de betydelige demografiske og geografiske forskelle som også findes blandt kystfiskerne. Denne model er dynamisk, dvs. den revideres løbende og mindst hvert år og i modsætning til den individuelle historiske model, så tilstræber den at få alle med, samtidig med at den opbygger et højere og højere niveau af selvforvaltning og organisering og dermed også sikkerheden for en mere bæredygtig fremtid for kystfiskeriet.

 

Principperne i denne model, den fælles forvaltning, er i brug og på vej inden for flere landes kystfiskerier. Og selv om den giver opstarts problemer for de meget effektive kystfartøjer, som også har være heldige geografisk og som har kunnet fiske i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, så må man alligevel vælge den model. Hvis de nye ”kystfiskere” som også er på havet i flere dage, ikke kan leve med dette, så vil det være mere naturligt og i overensstemmelse med fiskeriets virkeligheder, at disse forbliver i segment A, hvor de rent fiskerifagligt hører hjemme. I stedet for den, i denne kystfiskersammenhæng, ulogiske frivilligheds model som Danmarks Fiskeriforening og de store blandt ”kystfiskerne” advokerer for – at de med den lille historik, får ”tilbuddet” om at vælge ordningen fra.         

 

Ministeren og seneste også slået til lyd for, at ordningen kunne blive frivillig. Det er muligt, men med udvalgets forslag bliver det de få med den største historik som tager imod tilbuddet, hvor de fleste, dvs. de mindste af fartøjerne, må blive i rationsfiskeriet i et forsøg på at få opbygget en bedre historik. Som en fisker siger i forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse: ”Hvis forslaget fra Frederikshavn bliver obligatorisk, så vil jeg og 75 % af mine kollegaer gå fallit”.

 

Sker det:

-         Vil hensigterne bag kystfiskerordningen ikke blive opfyldte, og mange gode kræfter være spildte

-         De mange som ikke kommer med, vil sandsynligvis skulle fiske i segment A, dvs. inde hos de store, og her arbejdes der også ihærdigt på, at få en IK med omsættelighed. Så de ægte kystfiskere, dvs. de fiskere som er tvunget til at følge naturens spilleregler, risikerer at komme fra asken i ilden.

-         Vil Folketinget og myndighederne blive tvunget ud i en ny kystfisker problematik og deraf følgende arbejde, for at sikre kystfiskernes fremtid i dansk fiskeri.

 

Hvorfor er det så svært?

Man kan med rette spørge sig selv og andre hvorfor det åbenbart er så vanskeligt at få gennemført noget fornuftigt og fremadrettet inden for fiskeriet, når nu alle Folketingets partier bakker op om denne kystfiskerpolitik?

 

Selv om hele fiskeriet er presset på pengepungen, så er det efter min mening for let, at bortforklare den fiasko som er på vej for kystfiskerordningen med henvisning til, at fiskerne er presset. Efter min mening bliver politikerne og myndighederne nødt til at påtage sig det ansvar, at de siden 1983, har frataget fiskerne deres ansvar. Ingen kan længere med rette påstå, at fiskerne og deres organisationer er blevet omstillet til EU’s fælles fiskeripolitik, med hvad deraf følger af ansvar og muligheder. Det kan man ikke lave om på hen og nu, men når man introducerer en ny politik på fiskeriområdet, så er det helt afgørende, at de fiskere som politikken retter sig imod kommer med fra starten. Og denne opgave kan myndighederne ikke, som de gjorde, overlade til Danmarks Fiskeriforening og da slet ikke når samme forening fra dag et, gjorde omverden opmærksom på, at foreningen var imod en særordning for kystfiskerne.

 

I denne sag står det helt klart, at til trods for at alle partierne i Folketinget bakker op om en kystfiskerordning, så er der ikke udsendt eller offentliggjort noget der blot minder om en redegørelse for sagen fra de relevante myndigheder, til målgruppen, kystfiskerne. Og derfor hersker der også stor forvirring og alle forsøger at rede hvad reddes kan.

 

Men politikerne er valgte til at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Og for mig er der ingen tvivl om, at hensigterne bag den kystfiskerordning, som efter mange års tovtrækkerier endelig blev enstemmigt vedtaget i Folketinget i juni 2004, var i orden.

 

Og det er de hensigter som ovenstående forsøger at indfange.

 

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 7/3 2005

 

         

 
 
 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os