Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Manaus, Amazon, Brasilien juli 2006 

Tekstboks: Fakta: Amazon bassinet omfatter ni lande i Syd Amerika og et område på 7.8 mio. km2 (dvs. et område mere end dobbelt så stort som Kasakhstan). 
Der er en samlet strækning på i alt ca. 25.000 km floder som kan besejles og floderne i Amazon opbevarer ca. 20 % af verdens samlede ferskvands beholdning.
 45 % af verdens tropiske regnskove findes i Amazon som indeholder op mod 400 dyrearter, 3000 fiskearter, 1000 arter fugle, 60.000 planter og træarter og mere end 10 mio. forskellige insekter. 
Afbrændingen af Amazones regnskove 20-30.000 km2 om året siges at bidrage med mere end 20 % årligt til den globale opvarmning. 

En beretning fra Amazon

Den 13. juli 2006 stævnede 200 videnskabsfolk, religiøse ledere, politikere, miljø- og mediefolk fra hele verden, ud på Amazonfloden. Sejladsen startede fra den store brasilianske by i Amazon, Manaus.

Med patriarken Bartholomew fra Konstantinopel (økumenisk patriark for 250 mio. ortodokse kristne) i front og under FN’s generalsekretær Kofi Annans protektion, skulle projektets deltagere undersøge og beskæftige sig med de meget alvorlige menneskeskabte ødelæggelser og trusler som truer Amazones mægtige regnskove, og dermed også vores klima og fremtid.

Dette Amazon projekt har en forhistorie. For mere end 10 år siden satte patriarken HAH Bartholomew sig i spidsen for et ambitiøst projekt ”Religion, Videnskab og Miljø”, oprettet med det formål at få skabt større offentlig og politisk interesse og opmærksomhed om verdenshavene og vandets betydning for livet på denne vor fælles klode. Ved brug af tværkulturelle og tværfaglige Symposier samlede patriarken religiøse ledere, eksperter fra videnskaben, miljøfolk, politikere og medier til en samlet indsats for et bedre havmiljø og en bedre ressourceforvaltning.  

Inden Amazon Symposiet med titlen ”Source of Life” har patriarken fået gennemført fem andre symposier siden 1995. Det Ægæiske Hav i 1995, Sortehavet i 1997, Donau i 1999, Adriaterhavet i 2002 og Østersøen i 2003. Et planlagt symposium på det Kaspiske Hav i 2005 måtte aflyses, da der ikke kunne skabes tilstrækkelige sikkerhed for projektet og dets deltagere i enkelte lande rundt det Kaspiske Hav.

Symposierne forgår altid på vandet i fartøjer til formålet. Og ved havne anløb inviteres lokale, regionale og nationale politikere samt regerings repræsentanter og særlig indbudte. Det skabende i disse symposier er de mange uformelle og formelle møder mellem mennesker, som ellers aldrig møder hinanden og hvis de gør, da altid på hver deres faglige områder. Symposierne er møder med religionen i centrum, men møder helt uden den forkyndende del af religionerne.

For et mistroisk medlem af folkekirken som mig, er det befriende og givende, at høre religiøse ledere og forkyndere, fra andre religioner end den danske folkekirke, tager udgangspunkt i værket på bekostning af skaberen. De fleste kan blive enige om at vi har et fælles ansvar i forhold til naturen, hvorimod det kniber med enighed om det fælles ansvar i forhold til naturens skaber. Så også derfor er det naturen og ikke skaberen som er i fokus på disse symposier. Det er befriende, for det det giver alle lov til at tale om det svære i livet, de store spørgsmål som ellers ikke gives plads i den praktiske verden, hvor vi skal præsenterer resultater, for at være med.

Og det er denne fælles ånd som er det specielle og det tankevækkende ved disse symposier. Religionen tvinges her til at forholde sig til videnskabens mistro til de ikke beviselige sandheder, og videnskaben tvinges til at forholde sig til de ”videnskabelige landvindinger” som beviseligt ikke har eller vil gavne naturen og de mennesker som lever i og af naturen. Miljøfolket gives en mulighed for at tale om det ”man normalt” ikke taler om. Og de politiske beslutningstagere, håber alle, skulle meget gerne hente viden og ny inspiration i disse symposier.

Dette års symposium havde en meget god grund til at tage til Amazon, for Amazones helt unikke natur er truet. Det samme er de alt for få tilbageværende oprindelige folk (der var engang mere end 7 mio. indianere i Amazones regnskove, nu er der ca. 400.000 tilbage).

De tilbageværende oprindelige folk og de som forsøger at stoppe ødelæggelserne, de mange aktivister for natur, miljø og retfærdighed, trues på livet. Deltagerne under dette Amazon symposium måtte for første gang i rækken af symposier, også tage stilling til, at der i Amazonregionen sker massive overgreb og mange mord på mennesker. Mennesker som arbejder for at forhindre Amazones ødelæggelser og som forsøger at hjælpe de mennesker som stadig lever i området. Under dette symposium fik deltagerne mange vidnesbyrd om, at kampen for naturen og miljøet i verden, stadig koster mange mennesker livet og deres livsform.

Den største trussel mod regnskoven og verdens klimaet er selve skovrydningen, som selv bidrager med 25 % af CO2 udledningerne til atmosfæren. I dage er næsten 20 % af det oprindelige Amazone forsvundet og det går stærkt, og der er store planer for at det skal gå stærkere. Brasilien har planer om at 15 mio. mennesker skal flytte til Amazone og dertil har de besluttet, at Amazon regionen gøres toldfri. Det vil forstærke rydningen af regnskoven for verdens begær efter ædelt træ, kød og sojabønner synes umættelig. Og for at tilfredsstille dette umættelige begær udryddes regnskoven og dets skatte af planter og dyr. Det er en katastrofe der er i gang, det erkendte dette symposiums deltagere.

Mange af indtrængningerne og ødelæggelserne af regnskoven er direkte ulovlige og det er disse ulovligheder, udført at kapitalstærke jordbaroner, som medfører overfald, dødsfald og mord på de aktivister, præster og nonner, fagforeningsfolk, NGO’er og oprindelige folk som kæmper imod ødelæggelserne.

Om og hvordan Amazon kan beskyttes for fremtiden er der store diskussioner. Det politiske og folkelige pres mod regeringerne i Syd Amerika er vigtig, men ligeså vigtig er det at verden nu erkender et fælles ansvar for det globale klima, dvs. de menneskeskabte udledninger af CO2 til atmosfæren.

Her bidrager Amazon med ca. 25 % om året og for at få væsentligt nedbragt og i bedste fald stoppet afbrændinger af regnskoven, må verdenssamfundet kompensere de lande ni lande som i dag udnytter Syd Amerikas regnskove.

Der er brug for handling og for støtte til klimaforskerne i deres kamp for at få åbnet øjnene på politikerne og befolkningerne i den rige verdens for alvoren i den globale opvarmning, sættes kursen næste år mod Arktisk.

Isen smelter og dette hænger også sammen med afbrændingen af regnskovene i Amazon. Der skal handles og der skal handles nu for konsekvenserne er uoverskuelige uden handling.

Dette 7. Arktiske Symposium 2007 vil måske også inddrage Grønland og dermed Danmark og det stiller de danske politikere og folkekirken overfor nogle valg og udfordringer det kommende år.

For flere oplysninger om dette og tidligere Symposier www.rsesymposia.org

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav Manaus, Amazon den 20. juli 2006

telefon +1 917 20 48 74 21

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os