Hvem tvivler på at vi har ret og Lomborg uret - andre end os selv?

Juni 1999, Artikel i Information

 

 


I et år har Informations journalister og læsere nu kritiseret Bjørn Lomborg, senest Kåre Fog onsdag den 12. maj. Kåre Fog, medforfatter til bogen Fremtidens Pris, som endnu ikke er udkommet, mener at Lomborg er en svindler og at Århus Universitet burde overveje hans stilling.

Som miljøaktiv er jeg selv blevet tvunget til at bruge megen mødetid på sagen 'Lomborg', men nu må det sgu' snart være nok! Lomborgsagen er ved at udvikle sig til en miljøkatastrofe - ikke på grund af hans vrøvl - men fordi vi ikke har tid til Lomborg. Det er en katastrofe at miljø- og økologi fortalerne bruger så meget tid på at diskutere Lomborg, på bekostning af den miljøpolitiske dagsorden.

Kun penge, bevillinger og hvad dertil hører, kan forklare, at så mange gode kræfter bruges på denne mand. For det kan ikke være noget problem, at Lomborg sår tvivl om rigtigheden i tallene, det teoretiske arbejde og konklusionerne som Kåre Fog og mange andre bidrager med, da det er dagligdag i den teoretiske verden. Problemet er penge og en abstrakt verdensfjern miljøpolitisk dagsorden. Siden Rio 92 har danske miljøaktive sagt og skrevet en masse om verdensmiljøet, og det har Lomborg og hans avisredaktører forstået at udnytte.

Det synes efterhånden ubehageligt klart, at sammen med Rio i 1992 forsvandt de miljøaktives virkelighed, for at blive afløst af den globale uvirkelighed og sammen med denne globale uvirkelighed er såvel tvivlen, som Lomborg vokset.

Worldwatch Institute er blevet citeret for mange gange herhjemme de sidste 16 år. Det er gode og lærerige rapporter, ingen tvivl om det. Men hverken de miljøaktive, Lomborg eller Worldwatch kan sige noget fornuftigt om verdens sande tilstand.

Alligevel forsøger alt for mange at sige noget om denne vor store verden. På et Lomborg-møde i Århus forsvarede fiskerieksperten Degnbol såvel Lester Brown fra Worldwatch, ligesom han belærte Lomborg om at overfiskeri i verdenshavene er et faktum. Det gjorde Degnbol uden at rødme, selvom han, samme med andre ledende fiskerieksperter herhjemme, har hovedansvaret for, at dansk fiskeri aldrig har været mere ubæredygtigt, end det er i dag. Dansk fiskeriforskning, til flere hundrede millioner offentlige kroner om året, kan udtale sig om den store verden, ja de kan tjene penge til deres institutter på at være eksperter i den 3. Verden. Men tage ansvar for økosystemet og fiskeressourcerne i de danske farvande, ved at siger sandheden til de danske politikere, fiskere og samfund, det vil de ikke. Også her spiller penge, bevillinger og ansættelser en afgørende rolle.

Men dette skal siges. I virkelighedens økologi- og miljøsammenhænge, er Lomborg ikke andet end varm luft. Derfor denne opfordring til Kåre Fog og de 15 andre eksperter som har brugt tid på Fremtidens Pris: Send bogen til Lomborg og lade ham så i fred. Brug så jeres tid og spalteplads på at få givet løsninger på de mange økologi- og miljøproblemer, der venter på at blive løst. Brug tid på at få genoprettet befolkningens tillid til den miljøpolitiske dagsorden. Til de, som skulle have glemt hvordan det gøres, skal her oplyses, at det gør man ved at udøve en konstant og ikke mindst kontant kritik af de to vigtigste ministerier på økologi- og miljøområdet: Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Miljø- og Energiministeriet.

Vi kan kun håbe på, at det ikke er for sent, for netop de to ministerier har de senere år fået passiviseret de miljøaktive - ved brug af de enkle midler: småbevillinger til miljøforskning og miljøbevægelsen. Og i dag kan de to ministerier gøre lige hvad det passer dem. De nyeste love inden for energipolitikken og fiskeripolitikken er udmærkede eksempler herpå.

Dette vort samfund kan sagtens leve med, at de miljøaktive ikke altid får ret i deres påstande, for i modsætning til Lomborg og Co. har de retten på deres side. Men det har de kun så længe arbejdet har bund i virkeligheden. Kun derigennem får miljøkritikken politisk gyldighed.

KBC