Følgende spørgsmål blev rejst under miljøbevægelsens netop overståede ØkoTræf 2000 i Roskilde:

"Er nutidens miljøbevægelse en hindring for bæredygtig udvikling? Er professionalisering og specialisering en nødvendighed eller en hindring for bæredygtig udvikling? Bruger miljøbevægelsen for mange ressourcer på spektakulære enkeltsager frem for at befordre en overordnet folkelig debat og handling"?

Jeg mener at bevægelserne er blevet alt for teoretiske, de handler ikke længere i forhold til konkrete og genkendelige problemer, og de befordre ikke en vedkommende og folkelig debat, og derved bliver den organiserede miljøbevægelse er en hindring for bæredygtig udvikling.

I stedet for at profilere sig på et voksende antal nationale og internationale deklarationer og slutdokumenter, burde miljøbevægelsen arbejde ude i de virkeligheder som hører befolkningen til. Miljøbevægelsen skal være kendt og ønsket af befolkningen, fordi den kan handle, få os til at bruge mindre energi, køre mindre i bil, producere mindre affald osv. Det er ufolkeligt og dermed helt uforeneligt med en levende miljøbevægelse, at miljøbevægelsen i dag mister medlemmer, samtidig med at vi bruger energi, kører i bil og producerer affald som aldrig før.

Som andre virksomheder skal miljøbevægelserne nu også tilbage til naturen, og derfra skal den stille krav om en mere bæredygtig udvikling. Miljøbevægelserne skal ikke sluttes sammen, specialiseres eller professionaliseres, og de skal mindst af alt "forsøge på at inddrage befolkningen", som de ikke skal forsøge på at sælge noget, til nogen som helst. De skal derimod vise, at det godt kan lade sig gøre, og derudfra skal de stille de mange krav til vore myndigheder.

Kun igennem positive målbare handlinger, kan miljøbevægelsen gøre sig håb om igen at blive "inddraget" af den befolkning, som holder bevægelserne i live.

Kurt Bertelsen Christensen, Hovervej 105, Hover, 6971 Spjald