Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Vildtforvaltningskontoret
Reservatsektionen
Ålholdtvej 1 Ålholdt
6840 Oksbøl
Svar til offentlig høring af udkast til
forvaltningsplan for skarv
Tak for tilsendte udkast til en ny
forvaltning af skarver i Danmark. Vi bemærker også med
tilfredshed, at det er gået hurtigt med denne lovede plan. Vi
skal i det følgende og efter bedste evne, forsøge at underbygge
vore bemærkninger til udkastet og dertil vil vi knytte nogle
overordnende kommentarer til udkastet.
Skarvforvaltningens formål
En ny forvaltningsplan for skarver må have
det overordnede formål at reducere skarvbestanden. Bestanden bør
reduceres af hensyn til fiskebestande og fiskere lokalt og for at
forhindre lokale konflikter. Men ligeså vigtig bør bestanden
reduceres af hensyn til den folkelige forståelse for
opretholdelsen af en fælles naturforvaltning. Skarven blev
totalfredet for at sikre bestanden, men også for at få os
borgere til at se på naturen med andre øjne end blot udnyttelse.
Nu har vi fået opbygget et bredere og mere nuanceret syn på
naturen, et syn som er godt på vej til at blive styret af
begrebet ”bæredygtighed”. Og under dette begreb hører også
skarven, alt andet vil være ulogisk.
Vi tror på og har tillid til at skarven har
en god fremtid i Danmark og vi er meget enige med dette udkasts
understregning af, at i dag har vi et andet natursyn end vi havde,
da vi forsøgte at udrydde skarven. Fortidens synder med
udryddelser af skarver vil ikke blive gentaget i dag, det vil vi
som samfund simpelthen ikke acceptere. Vi vil heller ikke
acceptere noget der blot minder om udryddelser, hævn og lign. fra
fiskernes eller anden side. Og det er også vores erfaring, at der
er tale om et ubetydelig antal fiskere som stadig har den
opfattelse, at skarven bør bekæmpes med alle til rådighed stående
midler. Og hertil skal det meget understreges, at den harme som er
kommet til udtryk siden 1980, har sit udspring i fiskernes vrede
over at deres klager over skarven ikke blev taget alvorligt af
myndighederne.
Skarv, fisk og fiskere
Udkastet (herefter ”Planen”) fokuserer,
bortset fra de vestjyske fjorde, udelukkende på skarvens
indvirkning/betydning for fisk, som er gået i fiskernes
redskaber. Skarvens betydning for de lokale fiskebestande får
ikke den nødvendige opmærksomhed. Her skal det for sidste gang
understreges, at når vi taler om ”lokale bestande” så mener
vi områder hvor der, permanent eller i perioder, opholder sig
fisk af erhvervsmæssig betydning. Det er først og fremmest
fladfisk og torsk i kystnære områder, områder som også er
vigtige opvækstområder for fisk. Fiskerne siger, og vi har også
ved selvsyn kunne konstatere, at skarven er blevet en
tilbagevendende kystfisker, også på den jyske vestkyst.
Ovenstående adfærd hos skarven bør
medtages i en ny forvaltningsplan for skarver, idet en sådan adfærd
ikke kan reguleres via tekniske afværgemekanismer på
redskaberne. En ændring i forvaltningen af skarv med mere jagt og
en mere begrænset adgang til fisk fra fiskeredskaberne, vil
sandsynligvis også medføre at endnu flere skarver søger ud til
kysterne.
Fiskernes ønsker om en regulering af
bestanden på Hirsholmene havde også som formål at reducerer
skarvens indflydelse på bestandene af småfisk i Ålbæk Bugt.
Der findes endnu ikke den store dokumentation for, at skarven har
en mærkbar betydning for fiskebestandene i de kystnære områder.
Andre faktorer som fiskeriet selv, forureningen, sæler og andre
kystnære aktiviteter spiller helt sikkert en større rolle end
skarver.
Men planens afsnit 2.2 ”Skarvens fødevalg”,
viser at skarven er i stand til at nedfiske bestande. Tidligere
bestod skarvens føde af de stationære fisk, nu er det blevet til
de vandrende fiskearter. For Kattegats vedkommende viste fødeundersøgelserne,
at skarven åd isinger, men det har sammenhæng med, at da var der
kun isinger. Nu er rødspættebestanden i Kattegat på vej op og
den udvikling er hjulpet på vej af en forbedret miljøtilstand i
Kattegat. Og da rødspætter fortrænger ising, ville en ny undersøgelse
sikkert vise flere rødspætter i skarvens føde. Dette og det
forhold, at fiskerne rapporterer, at de fanger flere og flere fisk
med bidemærker uden for redskaberne, må føre til, at en ny
forvaltningsplan også må have en diskussion af skarvens
betydning for de lokale fiskebestande.
I Limfjorden, som jo udgør et større
sammenhængende område, synes der ikke længere at være tvivl
– skarven reducerer sammen med sæler de meget formindskede
fiskebestande i Limfjorden. Og en eventuel større indsats for
genopbygningen af de demersale bestande i Limfjorden, vil også
skulle tage højde for skarven i Limfjorden.
Det rejser spørgsmålet om den relative
stabilitet i den danske skarvbestand kan forklares med den til
enhver tid tilgængelig føde? At det er føden og kun føden som
begrænser bestanden. Og i en sådan diskussion er det værd at
bemærke, at landingerne fra fiskeriet i skarvområderne og også
generelt i det danske fiskeri er gået betydeligt ned.
Det er en større diskussion, men det må
kunne konkluderes, at fiskernes landinger er gået meget ned de
seneste 10 år, mens skarvbestanden har været nogenlunde
konstant. Er der en sammenhæng mellem fiskeri og skarver, så
tyder det også på, at skarven begrænser fiskebestande lokalt.
Og dermed er der også dokumentation for nødvendigheden af en ny
regulering af skarvbestanden, for at få genopbygget
fiskebestande.
Skarv og jagttid
EF fuglebeskyttelsesdirektiv forhindrer i dag
en jagttid på skarv. Men ligesom EF i 1981 totalfredede skarven,
kan EU i dag også beslutte at skarven kan få en jagttid. Da det
er Tyskland, Holland, England, Sverige og Danmark som huser langt
størsteparten af de ynglende skarver, tror vi at disse andre
lande vil se positivt på et dansk initiativ til at få skarven
under jagtloven.
2.7.1 Fiskeri
Afsnittet gør for så vidt udmærket rede
for de forhold der hersker omkring fiskernes redskaber og skarver.
Dog mangler afsnittet en diskussion af udviklingen i fiskeriet og
denne udviklings betydning for skarver. Det vil overraske de
fleste, at så mange skarver drukner i fiskeredskaberne. Ser man så
på udviklingen i kystfiskeriet, så må det antages, at langt færre
skaver i dag drukner i redskaberne end for 10-20 år siden. I
Limfjorden f.eks., hvor der tidligere stod tæt med bundgarn fra Gøl
i øst til Løgstør i vest, ser man overhovedet ikke længere
bundgarn på denne strækning. I samme periode er der også sket
et voldsomt fald i brugen af bundgarn, ruser og garn i de indre
danske farvande. Så hvis der tidligere druknede ”et væsentligt”
antal skarver i fiskeredskaberne, så kan det meget langt fra længere
være tilfældet.
2.7.2 Regulering
Det er sikkert, at indgreb i skarvkolonierne
har betydet, at ynglebestanden har et lavere niveau end den ellers
ville have haft, såfremt indgreb ikke havde fundet sted. Men det
synes mere tvivlsomt om man kan konkluderer, som man gør i
planen, at 7 års sprøjtning og illegale indgreb i 15.000 reder,
kan have betydet at ”ynglebestanden har stabiliseret sig
på et lavere niveau”. Vi vil mene, som tidligere nævnt, at
bestanden har stabiliseret sig fordi bestanden nu er begrænset af
føden. Den relative store mobilitet i skarvbestanden som har
fundet sted i 90érne, tyder også på, at skarverne nu mere end
tidligere, må udvide og flytte for at få den daglige føde.
Det er i øvrigt helt den samme udvikling som
har fundet sted i kystfiskeriet og i fiskeriet generelt – hvor
man nu er tvunget til at udvide og flytte mere rundt end
tidligere. At den udvikling har fundet sted i fiskeriet generelt,
rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvorvidt det er det havgående
fiskeri som er skyld i tilbagegangen for kystfiskeriet! Vi mener
bestemt at det havgående fiskeri, i sammenligning med skarverne,
bærer det største ansvar for tilbagegangen i kystfiskeriet, men
når det er understreget, så mener vi også, at en genopbygning
af kystbestandene i store dele af de danske farvande nu vil være
begrænset af skarvbestanden.
Det er vores opfattelse, at fiskebestandene
er kommet så langt ned de sidste 20 år, at man nu kan tale om,
at selv små påvirkninger og udtag af fisk kan betyde, at de
enkelte bestande kommer i vanskeligheder.
3.1 Målsætning
Forvaltningsplanens overordnede målsætning
er at sikre skarvens beskyttelse og overlevelse samtidig med, at
skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener
for fiskebestande og fiskeriet.
Forvaltningsplanens målsætninger skal således
bidrage til:
At afhjælpe problemer mellem skarver og
kystfiskerier:
At afhjælpe problemer mellem
skarver, fiskebestande og andre havfugle
Planen tager ikke stilling til om
ynglebestanden skal nedbringes til et bestemt niveau, men at
planen skal afhjælpe lokale problemer. Det er svært at sætte
tal på en bestand. Men da der er tale om en ny forvaltningsplan
for skarver kunne man
forvente en noget mere ambitiøs målsætning på dette område.
Første betingelse for en eventuel fastsættelse
af hvor mange skarver vi vil have, vil være at der bliver indført
en jagt på skarver. Under jagtloven sætter man sig nogle mål
med f.eks. hvor mange rådyr man mener at natur og landbrug kan bære
og så forsøger man gennem jagten at holde en bestand på det
niveau. Som flere gange nævnt mener vi at skarven har indflydelse
på fiskebestande og derfor giver det også mening at sætte sig
nogle mål mht. hvor mange skarver der bør være i den danske
natur. Poul Hald Mortensen, som har arbejdet med skarver i mange
år, mener at både naturen og vi mennesker vil være bedst tjent
med en skarvbestand som er halvt så stor som den vi har i dag. Vi
synes det må være en fornuftig og også realistisk målsætning,
at få skarvbestanden reduceret med mindst 25 % og kan det lade
sig gøre uden de store problemer, så kan en 2 fase have som mål,
at få bestanden reduceret med de 50%.
Men en sådan reducering bør foregå ved
jagt, ikke ved ødelæggelse og forstyrrelser af ynglebestanden,
da sidstnævnte reguleringer mere har karakter af bekæmpelse end
naturforvaltning. Vi tror også at folk vil vende sig imod bekæmpelse
og udryddelse også selv om den foregår lokalt. En sådan
metode kan være nødvendig for at hindre nye kolonidannelser, men
forvaltningen af skarver bør som hovedregel foregå under
jagtloven.
Mht. planens forslag til indsats på og i de
konkrete geografiske områder har vi ingen kommentarer.
Planens forslag til at udvide området
omkring fiskeredskaber med op til 1000 meter hvor fiskerne har lov
til at skyde skarver er mere en forbedring af lovgrundlaget end en
egentligt bidrag til at få nedbragt bestanden. Da fiskerne sjældent
er grundejere vil de udvidede beføjelser til grundejere være afhængig
af hvad der foregår i land, mellem grundejerne og myndighederne.
Og her vil fiskernes argumenter sikkert ikke få væsentlig
betydning.
Planen åbner op for en statskontrolleret
jagt på rastende\overvintrende skarver og her nævnes Nissum
Fjord og Ringkøbing Fjord som områder hvor en sådan ekstraordinær
jagt kan iværksættes. Det er godt og et skridt i den rigtige
retning også fordi planen lægger op til undersøgelse og analyse
af effekten af en eventuel jagttid i disse to områder. Vi er
sikre på at også andre lokalområder kunne tænke sig at få
adgang til lignende forsøg.
Vi mener at dette udkast fra Skov- og
Naturstyrelsen fortjener ros. Det er udarbejdet som lovet og det
tager den centrale dagsorden som er nødvendig i denne sag. Vi håber
at alle med meninger om skarven vil tage imod dette udkast og give
deres bidrag til fremme af en ny forvaltningsplan for skarver i
Danmark
Landsforeningen
Levende Hav
Kurt
Bertelsen Christensen
Ferring
Strand den12.2.2002
|