Skarven skal på middagsbordet

Udsendt jan. 2002

 

 

 

Siden skarven blev fredet for 20 år siden har myndighederne og de grønne organisationer ikke villet røre ved den fugl og nu er bestanden vokset til ca. 300.000 skarver i højsæsonen. Fra få hundrede fugle i 1980 til 300.000 på blot 20 år er en meget voldsom og ikke mindst synlig vækst, og den vækst har da også givet mange problemer rundt omkring i landet. Men problemerne med fiskere og lokalbefolkningerne har ikke formået, at få myndighederne til at få fuglen sat på jagtloven, på lige fod med andet vildt som kan jages, uden problemer for bestandene.

Naturrådets formand, fhv. kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen Peder Agger, har spillet en af hovedrollerne i skarvens liv. Han mener at danskerne gerne vil frede næsehorn og elefanter i fremmede lande, også selv om de der generer lokal-befolkningerne. Derfor bør danskerne også kunne leve med gener fra skarven. Til lokale protester, svarer han, at i et demokratiske samfund er det lige meget hvor man bor. Er der et flertal i den danske befolkning for at skarven skal fredes, så er det fuldstændig ligegyldig om man bor ved Nissum Fjord eller på Vesterbro.

Her tager han fejl. Naturen er grænseoverskridende, også når det gælder fredninger og beskyttelse, så det er afgjort ikke ligegyldigt hvor man bor, når der skal fredes natur og dyrearter. Det er historien om danskernes syn på fredninger af næsehorn og elefanter i Afrika jo et udmærket eksempel. Hans argument lyde sådan ”Danskerne freder gerne dyr i andre lande, fordi det er langt fra dem selv, derfor kunne de have godt af selv at føle generne ved fredningerne”. Men Danmark og danskerne er meget mere end blot et demokratisk samfund. Og da københavnerne ikke har problemer med elefanter eller skarv kan de hverken sætte sig ind i skarv- som elefantproblemerne. Det gælder sikkert også for storbybeboerne i de afrikanske lande, når det gælder elefanter.  

Der er selvfølgelig også andre argumenter, som f.eks. de biologiske og de internationale forpligtigelser og konventioner. Men Peder Aggers naturbegreb på området, fandt støtte blandt mange i de offentlige systemer og de toneangivende grønne organisationer. Og det har spillet en stor rolle i sagen om skarverne. Naturpolitikken efter 1980 har givet os mere natur end vi havde udsigt til, men den har også skabt ballade og konflikter mellem de som bor i naturen og de som kun ser den i ferieperioder eller læser om den i avisen. Her skal det understreges, at der sikkert ikke er ret meget tilbage af denne naturpolitik. Men det er heller ikke afgørende, for det er den politik som forvalter skarven, også i dag.

Den nye miljøminister Hans Christian Smidt er mere åben over for, at nu må skarven under jagtloven og de steder hvor det ikke er nok, må bestanden også reguleres med andre midler, som f.eks. pensling af skarvens æg. Og med den nye regering er Danmarks Naturfrednings forening også blevet mere ”humane” i spørgsmålet om skarverne. De åbner nu også op for en regulering, så noget tyder på skarvbestanden bliver reduceret i de kommende år.

I Levende Hav hilser vi udviklingen velkommen, for med jagt og anden regulering, er der nu et spinkelt håb om, at det meget miljøvenlige og naturskånsomme bundgarnsfiskeri i de indre danske farvande, måske igen kan få lidt vind i sejlene. Der kommer ikke noget boom af fisk fordi man nedbringer skarvbestanden med f.eks. 50%, dertil er fiskebestandene blevet alt for små. De er fisket ned til et historisk lavt niveau, godt hjulpet på vej af forureningen. Men med en betydelig reduktion af skarvbestanden vil man lokalt kunne mærke et forbedret fiskeri.

Men mere vigtig vil fiskerne så ikke længere kunne bruge skarven som undskyldning for de nedfiskere bestande. Fiskerne tvinges til at se mere nøgtern på fiskeriet og forhåbentlig derigennem, sætte mere ind på at få skabt et mere bæredygtig fiskeri.

En biolog i Levende Hav mener at vi ”bør æde os ud af skarvproblemet”. Vi skal udvikle og fremme en gastronomisk side ved skarven. De smager udmærket og de kan anvendes på lige fod med andre søfugle. Ifølge en jæger som selv skyder skarv, ryger han brystkødet og i en blindsmagning mente alle, at de spiste røget råvildt.

Koldrøget skarvbryst med røræg

Der er blevet almindeligt at afholde Fiskedage i fiskerihavnene og her tilbydes alle at smage fisk på alle mulige og umulige måder. I Levende Hav vil vi denne sommer afholde Skarvdage på vores rundfart i de danske farvande. Og her vil vi tilberede skarv efter alle kunstens regler