Skarvfredningen 

April 2002

 

     

  

 

 

Nu har Miljøministeren afgjort sagen omforvaltningen af skarver i Danmark. Der er er udsendt en rapport som kun kan siges at være et tilbageslag i forhold til de forventninger vi havde til, at der kunne komme en løsning på konflikten mellem skarven og fiskeriet. Nu er fuglen total fredet i yngletiden hvor man tidligere kunne få tilladelse til at skyde skarven tæt på redskabet hele året. Afstanden fra redskaberne hvor skarven må skydes uden for yngletiden er udvidet med 500 meter, men den udvidelse får ingen reel betydning. Vi havde håbet på en jag, eller i det mindste nogle år med et forsøg med jagt, men der bliver ingen jagt på skarver, siger ministeren han til Ritzau. For kort tid siden sagde han det samme om sæler - der bliver ingen jagt på sæler. Det rejser spørgsmålet om vi mon har fået en miljøminister som er imod jagt? Noget kunne tyde på det i ministerens ordvalg "jeg vil ikke" "det bliver uden mig" osv. 

Ministeren har selvfølgelig lov til at være imod jagt, men en sådan holdning må give problemer på andre områder. Jagt er jo en del af den danske kulturarv og med Grønland og Færøerne som en del af det danske rige, forekommer det os underligt at have en minister som sætter spørgsmålstegn ved jagten.

Mht. skarver er det også ulogisk at frede skarven hele året al den stund at skarvbestanden også består af 30-40.000 ungfugle som i jo ikke er i gang med at yngle. Her kunne man blot forbyde jagt inden 35 km fra en koloni, længere væk fra reden  kommer de ynglende skarver ikke. Og det vil også være disse ungfugle som man med fordel kan skyde, da de blot venter på at komme i gang med at etablerer kolonier. Samtidig er det også de unge fugle som smager bedst.

Ser man på ministrenes mange udtalelser om, at han vil overlade mere og mere af naturforvaltningen til de lokale, så lever skarvplanen heller ikke op til det valgløfter.  

Vi har planer om, at serverer skarv i M/S Antons køkken denne sommer, den plan ser nu ud til at være kuldsejlet. Vi må nu søge dispensation til at skyde de nødvendige skarver, for kunne serverer denne dejlige fugl for de mennesker som besøger vores udstillinger. Det bliver spænende at se om vi får lov til det.