Bønnerup maj 2000

Indledning:

Disse bemærkninger knytter sig til "Regler for økologisk Fiskeri" udarbejdet af "Arbejdsgruppen vedrørende Økologisk Fiskeri" nedsat af Landsforeningen Levende Hav. Man forventer, at disse regler vil være under udvikling – de er dynamiske.

Disse bemærkninger knytter sig til udgaven af maj 2000.

Målsætningen for reglerne er delt op i en overordnet målsætning og en oplistning af delmål, som angiver, hvorledes man vil nå de overordnede mål.

Målsætningen for det økologiske fiskeri er:

At skåne havmiljøet ved at minimere påvirkning fra fiskeredskaber.

Regelen sigter specielt mod brugen af bundslæbende redskaber. Særlig, når det gælder undersøiske stenrev, er der en udbredt kritik at trawleres ødelæggende ændring af stenformationer, koraller og bundvegetation. Endvidere kritiseres moderne flyshooting for at forårsage lige så store ødelæggelser. Der er også kritik af ødelæggelser på den glatte bund ved anvendelse af tunge trawlredskaber. Særlig er kritikken af bomtrawlernes fangstmetode massiv.

At minimere fangsten af yngel og anden uønsket bifangst.

Det anses som en grundlæggende forudsætning for økologiske fiskeres holdning til erhvervsudøvelsen, at fisken skal have rig mulighed for at reproduceres sig. Vi betragter det som forkert at dræbe yngel og i strid med naturlig sund fornuft, ligesom vi i øvrigt mener, at bestandene ville være langt mere robuste, hvis man friholdt yngel og ungfisk fra fiskeri. Bag regelen ligger altså et ønske om at bevare bestandene og lade dyr leve, som der ikke er anvendelse for. På den anden side erkendes det, at det under særlige forhold kan være umuligt helt at undgå fangst af yngel.

At reducere energiforbruget i forhold til mængde og fangstværdi.

Herved inddrages et aspekt, som, om end det diskuteres, ikke indgår i regelsættet for det økologiske landbrug. Selv om der ikke er konsekvent sammenfald, så er det ofte tilfældet, at det i forhold til naturen voldsomme fiskeri også forbruger megen dieselolie.

At skåne havmiljøet for uorganisk affald ved at minimere tab af fiskegrej og ved at undlade nogen form for bortkastning af uorganisk affald i havet.

Dette målsætningspunkt sigter dels på at skærpe omhyggeligheden med, at fiskegrej, f.eks. garn, ikke mistes til havs. Dernæst ligger der en forpligtelse til tydelig afmærkning af faststående redskaber, således at andre fiskeriudøvere får mulighed for at undgå uforvarende at slæbe af sted med garn, m.v., sådan at de derved mistes. Der gøres endvidere i det hele taget op med enhver anvendelse af havet som losseplads.

At fremme opmærksomheden om havforureningen – om nødvendigt ved at indstille fiskeriet fra forureningsramte områder.

I udgangspunktet kan den økologiske fisker ikke have ansvaret for forureningen af havet. Men han eller hun har et ansvar over for havet og over for forbrugeren af fangsten. Der kan nævnes tilfælde, hvor fiskere enten af frygt for fiskepriserne eller af sorg og magtesløshed søger at nedtone forureningsproblemer. En økologisk fisker vægter et ærligt forhold til forbrugeren og satser i stedet på en alliance mellem fisker og forbruger i forureningsspørgsmål. Vurderingen af, om et fiskeriet skal stoppes i et forureningsramt område, kræver som regel en ekspertviden, som fiskeren ikke er uddannet til. Det vil derfor som hovedregel være offentlige instanser, som afgør, om et område skal lukkes for fiskeri. Men hvis myndighederne svigter eller tager chancer på forbrugernes vegne, kan producentorganisationen Fiskernes økologiske Netværk i samarbejde med Landsforeningen Levende Hav indstille til et fiskeristop i et særlig belastet område. I så fald vil man undersøge muligheden for et sagsanlæg mod forureneren.

At det økologiske fiskeri udvikles så det skaber baggrund for harmoniske levedygtige kystsamfund.

En motivation bag ønsket om at fremme det økologiske fiskeri er at styrke overlevelsesmuligheder og nyudvikling i de mindre kystsamfund. Der tages således afstand fra overfiskeri, som forstyrrer en harmonisk, lokal, bæredygtig udnyttelse af fiskeriresursen.

At det økologiske fiskeri fremmer fiskeriformer, som maksimerer fiskeriudøverens andel af fangstens værdi.

Herved tages principiel afstand fra meget kapitaltunge investeringer, som medfører, at en mindre andel af fangstens værdi kommer fiskeren til gode, end det vil være muligt ved andre fiskerimetoder. Det er heller ikke i overensstemmelse med målsætningen, hvis energikrævende fiskerimetoder medfører, at en stor del af fangstens værdi anvendes til brændstof i stedet for lønninger til fiskeren.

At frembringe den bedst mulige kvalitet ved en skånsom fangstbehandling.

Formålspunket indeholder et etisk aspekt og et økonomisk. De dyr (fisk), der dræbes, bør behandles med værdighed og respekt og derfor udnyttes optimalt – ellers er fangsten meningsløs. Det drejer sig om "naturens gave" til os mennesker. Denne mere moralske side stemmer overens med den økologiske idé, som fordrer, at der "holdes hus" med resursen – man gør alt for at bevare kvaliteten og værdien i fangsten. Fordringen om at skabe den bedste kvalitet skønnes også af arbejdsgruppen bag reglerne som en absolut forudsætning for, at produktet kan sælges med økonomisk fordel for fiskeren under en eventuel fremtidig miljømærkningsordning.

Følgende fiskerimetoder accepteres under nærmere fastsatte betingelser som økologisk fiskeri:

De under overskriften opførte fiskerimetoder er alle fiskerimetoder, som med forskellige grader af forbehold kan godteges om natureskånsomme fiskerier.

Økologisk fiskeri kan generelt ikke indbefatte følgende fiskerimetoder:

Arbejdsgruppen finder, at industrifiskeriet er udtryk for en forkert udnyttelse af havets resurser. Vi argumenterer med, at det medfører ubalance i fødekæden i havet, at der - til trods for mange forbedringer - stadig indgår megen konsumfiskeyngel i lasterne og at lokale fiskerier forstyrres og ødelægges til skade for lokale kystsamfund. Fisken bør anvendes til menneskeføde, ikke til husdyrfoder.

Der er i arbejdsgruppen også hel enighed om, at bomtrawlerfiskeri ikke kan accepteres. Argumenterne er det høje energiforbrug, ødelæggelserne af havbunden, af bunddyrene og også af fisk, som beskadiges af mødet med den voldsomme fiskerimetode. Det er endvidere en fiskeriform, som ødelægger fiskeribetingelserne for fiskere, som anvender mere skånsomme metoder, således særlig snurrevodsfiskere og garnfiskere.

Fiskeriet med bobbinstrawl støder mod en generel modstand mod at anvende bundslæbende redskaber i områder med sten. Vi konstaterer, at trawlfiskeri på stenrev har deformeret eller direkte ødelagt mange stenrev og dermed levesteder for fisk.

Det fastslås, at muslingeskraberi er en meget voldsom fiskeriform, og man mener i gruppen, at der bør videreudvikles skånsomme og bæredygtige alternativer for dette fiskeri.

Åletrawlfiskeriet er en meget kritiseret fiskeriform. Store mængder torskeyngel dør under dette fiskeri, og fiskere i den vestlige Østersø tager i meget stærke vendinger afstand fra dette fiskeri.

Grundlæggende regler, der gælder for alle fiskerier.

Målarten.

Regelen kan illustreres ved et eksempel: Et ideelt maskemål ved rødspættefiskeriet er 130 mm eller større. Hvis fiskeren imidlertid ønsker samtidig at fange mange tunger, kunne han fristes til at anvende en mindre maskestørrelse, f.eks. 110 mm. Resultatet ville ofte være, at der fanges megen rødspætteyngel, som måske ikke ville overleve en genudsættelse. (Se også punktet vedrørende : Vejledende maksimun %-andel undermålere i aktive fiskeredskaber).

Motorkraftbegrænsning.

Arbejdsgruppen har valgt at anvende pæletræk som mål for motorkraftbegrænsing i stedet for en hestekræfter, som ellers anvendes inden for fiskerilovgivningen. HK-begrænsning har, som udviklingen har foregået, skabt megen mistillid til reguleringen, idet der finder mange omgåelser af lovens ånd og bogstav sted. Arbejdsgruppen mener i øvrigt, at energibesparelser, m.v. skal komme fiskerens økonomi og miljøet til gode, men ikke omsættes til hårdere belastning af sårbare havbundsområder.

Kontrol.

Det har for arbejdsgruppen været et grundlæggende ønske, at kontrollen med overholdelse af reglerne lå i offentligt regi, lige som det er tilfældet med den økologiske mærkningsordning i landbruget. Da tiden ikke er inde til det, har Landsforeningen påtaget sig rollen som kontrollant. Det vil imidlertid være helt grundlæggende for udviklingen af idéen, at der udvikles en høj grad af gensidig tillid. I den forbindelse skal den økologiske fisker "stå véd", at han efterlever betingelserne. Derfor skal fartøjer, der fisker økologisk, føre et mærke eller logo, som udarbejdes af den planlagte brancheorganisation for økologiske fiskere.

Den omtalte logbog skal ikke erstatte eller overlappe, men supplere dels den lovpligtige EU-fangstjournal og de private optegnelser, som fiskeskippere næsten altid fører.

Man må se i øjnene, at der vil ske utilsigtede brud med nærværende regelsæt. Der kan f.eks. være tale om, at fiskeren ikke kan bjærge sine garn til tiden p.g.a. kuling eller motorhavari Men uregelmæssighederne skal kunne begrundes og tages op til nærmere diskussion f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige "redegørelse".

Denne årlige miljø- og kvalitetsvurdering skal sikre en forsvarlig dynamik m.h.t. udviklingen af kvalitet og bæredygtighed ombord. Det er planen, at redegørelsen bliver til som en dialog mellem brancheforeningens konsulent og fiskeren, således at der bliver tale om en positiv proces, hvor opfyldelsen af det forgangne års plan vurderes og forbedringer indarbejdes i det kommende års planer.

Konservering.

Her tænkes på den såkaldte "skylning" af jomfruhummere i natriumsulfit.

Rengøring af fangstredskaber.

Her tænkes f.eks. klor i forbindelse med rengøring af ruser. Der tages også afstand fra anvendelse af kunstgødning til af fremme forrådnelsesprocessen i garn fyldt med fiskeyngel og tang (bramning).

Afsætning.

Fisken skal sorteres og præsenteres til salg til konsum og må altså ikke uden videre usorteret losses til f.eks. foderformål. Udtrykket "kassesættes" skal ikke opfattes så bogstaveligt, at det hindrer en fortsat opbevaring ved isvandskøling også efter sorteringen.

Beskyttelse af fiskeresursen.- Vejledende maksimum %-andel undermålere i aktive fiskeredskaber.

Hensigten er at slå fast, at uanset om ynglen sættes ud igen, skal man undgå at fange undermålere. I praksis kan det være umuligt. Derfor sættes normer for, hvornår der under alle omstændigheder skal ændres adfærd, således som det er forklaret i regelen. Det slås endvidere fast, at arbejdsgangen skal indrettes således, at undermålerne omgående sætte ud igen.

Regelen om, at rødspættemålet bevares på 27 cm. og ikke 22 cm., som det nu er sat ned til, betegner arbejdsgruppens afstandstagen fra en uansvarlig aktuel nedsættelse af mindstemålet på rødspætten ganske i strid med offentligt erklærede intentioner om bæredygtighed i fiskeriet.

Når det pointeres, at fisk, der overholder mindstemålet, skal ilandbringes, betyder det, at man ikke må smide fanget fisk overbord, blot fordi arten ikke er så værdifuld eller at kvoten er ved at være opbrugt, således at der er økonomisk fordel ved at smide billige sorteringer ud. Fanget fisk skal forsøges solgt og anvendt.

Affald.

Når forbeholdet "så vidt muligt" er medtaget, skyldes det, at en fisker kan få så store affaldsdele i fiskegrejet, at det kan være praktisk umuligt eller farligt at søge at bringe i land. Der er altså her kun tale om andres affald, som fiskes op. Fiskerens eget affald skal altid bringes i land.

Kvalitet.

Der henvises til bemærkningerne til formålet. Planlagt forsøgsvirksomhed forventes at skabe baggrund for mere uddybede krav og standarter for dels isvandskøling og dels dato- eller periodemærkning.

Særlige regler for de enkelte fiskerier.

Bundgarns, ruse- og tejnefiskeri.

Regelen tager højde for den eneste kritik, der er rejst overfor disse fiskerier.

Pilke- og krogefiskeri.

Arbejdsgruppen har ikke været i stand til at tage stilling til en eventuel problematik omkring agn til krogefiskeriet. Men kravet om dokumentation tager højde for et fremtidigt krav om, at også agnen til fiskeriet skal være tilvejebragt gennem et økologisk fiskeri.

Garnfiskeri.

Der har været megen kritik af, at garnfiskere sætter flere garn, end det er realistisk muligt at arbejde sig igennem på én dag, når yngel samtidig skal kunne sættes ud levende, fangsten behandles optimalt, m.v. Dette er baggrunden for begrænsningen på 100 garn p. mand pr. dag.

Sætningen. "….skal hales mindst én gang i døgnet" skal tolkes således, at sættes garnene én dato, så skal de være halet på den efterfølgende dato.

Garn med helmaskemål på over 250 mm. er i arbejdsgruppens forståelse sogarn, hvargarn og havtaskegarn.

En eventuel beslutning om lokal dispensation fra regelen om minimum helmaskemål på 120 mm træffes af bestyrelsen for Levende Hav efter indstilling fra den planlagte Økologiske Fiskeres Brancheorganisation.

Garnfiskeri i vrag er meget omdiskuteret. Der mistes garnrester under dette fiskeri. Dette skal minimeres på forskellig måde, således at garnet ved hold rykkes i stykker, men ikke bliver siddende i vraget.

Reglen om, at fisken skal pilles af garnene løbende er først og fremmest besluttet af hensyn til at fremme muligheden for, at yngel og anden utilsigtet bifangst kan overleve, men også af kvalitetshensyn.

Kravet om, at garnene skal sættes i lige rækker og afmærkes tydeligt, er stillet for at fremme andre økologiske fiskeres muligheder for fiskeriudøvelse. Det er endvidere en almindelig erkendelse, at dårlig afmærkning af grejerne ofte er medvirkende årsag til, at trawlere slæber igennem rækker af garn, således at grejer mistes.

Generelt for bundslæbende redskaber.

Der var enighed i arbejdsgruppen om, at stenrev skal have fred for bundslæbende redskaber, idet ødelæggelserne vurderes at være betydelige. Regelen om den maksimale rullediameter vil sætte en naturlig grænse for mullighederne for at arbejde i sten.

Snurrevod.

Snurrevod bedømmes at være et meget skånsomt redskab, hvis det anvendes på traditionel vis. Der er imidlertid en udvikling i gang med anvendelse af meget tunge og tykke vodtove. Samtidig anvendes en kombination af trawl- og snurrevodsfiskeri (flightshooting), som i praksis har udviklet sig til en meget voldsom fiskerimetode med store skadevirkninger på havmiljøet. Dette er baggrunden for indførelsen af en max. tovdiameter.

Trawl, generelle regler.

Der er en positiv udvikling i gang m.h.t. konstruktionen af trawl, således at utilsigtet bifangst reduceres. Trawlfiskeren, som ønsker at fiske under dette regelsæt, pålægges at følge og tilpasse sig denne udvikling.

Grænsen på 3 timer på et "slæb" er fastsat dels af kvalitetshensyn og dels for at utilsigtet bifangst ikke beskadiges inden en mulig genudsætning. Det vurderes desuden, at trawlredskabets evne til at frasortere undermålere m.v. falder med slæbets længde.

Det fastslås, at en trawl skal være et forholdsvis let fiskegrej, med så få skadevirkninger på havbunden som muligt.

Særlige regler for specielle trawlfiskerier.

Sildetrawl.

Fastsat på baggrund af informationer til arbejdsgruppen.

Rejetrawl.

Fastsat på baggrund af informationer til arbejdsgruppen.

Hesterejetrawl.

Bomtrawl tillades, fordi der her er tale om et meget let redskab, som ikke har de skadevirkninger, som bomtrawlerfiskeri i øvrigt har. Det er også klargjort, at fiskeyngel automatisk frasorteres og overlever fangst.

Hummertrawl.

Se afsnittet om konservering.

Partrawl.

Situationen, hvor to trawlere slæber i samme trawl, kan enten foregå med bundslæbende redskab eller med flydetrawl. Når det gælder flydetrawl, påvirkes havbunden ikke, hvilket er begrundelsen for, at det dobbelte pæletræk accepteres.