Jesper Lassen, Forskningsadjunkt, Roskilde Universitetscenter

Økologiske fisk? Egentlig en absurditet, hvis man med økologiske fisk forstår fisk, der er fanget under skyldig hensyntagen til miljøet. Selvfølgelig skulle alle fisk være fanget og forarbejdet uden at miljøet blev ødelagt, det bliver de bare ikke! I dag er mange af de fisk, der ender hos forbrugerne fanget ved brug af metoder og redskaber, der ødelægger havmiljøet og truer det alsidige liv i havet; og den mængde energi der bruges til at fange, fryse, forarbejde og fragte fisken overgås kun af få andre levnedsmidler.

Der er altså gode grunde til at vise, at det kan gøres anderledes: at man kan fange og forarbejde fisk uden at svine og ødelægge naturen og samtidig opretholde lokale fiskersamfund, de anderledes fisk har vi valgt at kalde økologiske.

Den gode nyhed er, at det ikke længere er nødvendigt at diskutere, om vi skal have økologiske fisk. De økologiske fisk har været i Folketinget, og er kommet på finansloven, så deres fremtid skulle være sikret. Tilbage står striden om hvad en økologisk fisk er, og den kan godt gå hen og blive sej.

Landsforeningen Levnede Hav har sine bud, der kombinerer hensynet til fiskeressourcen, havmiljøet og miljøet i bred forstand, med hensynet til fiskeren og fiskersamfundene. En af fremtidens udfordringer bliver at kæmpe for, at de økologiske kriterier får den skitserede bredde. Det bliver en kamp, der må kæmpes på flere fronter, og banen er allerede kridtet op.

En front er spørgsmålet om en økologisk fisk skal være havfangen eller om den må stamme fra et havbrug. Det norske DEBIO, det nationale øko-organ, har allerede i flere år forsøgsvis tildelt øko-mærker til havbrugsfisk. Det er krav, vi genkender fra det økologiske landbrug om fodersammensætninger, anvendelse af medicin, hormoner, bur-størrelser osv. Men ikke et ord om energi og ikke et ord om hvordan de skidtfisk, der er hovedråvaren for foderproduktionen er lavet.

Men også indenfor havfangne fisk møder Levende Havs krav andre fortolkninger af hvad en bæredygtig fisk er. Og her har de store allerede rørt på sig: Verdensnaturfonden, WWF og Unilever er gået i samarbejde omkring etableringen af et mærke for bæredygtige fisk. Selvom mærket ikke er endeligt formuleret tyder alt på, at det kun kommer til at stille krav om, at fiskeri skal ske på ikke-truede bestande samt om anvendelsen af redskaber, der er skånsomme i forhold til fisk og havmiljø. Ikke et ord om energi eller om hvordan fisken skal håndteres i de senere led i kæden.

Netop energien, som ignoreres i de to eksempler, er central for den økologiske fisk: det er simpelthen ikke muligt at forestille sig økologiske fisk, som repræsenterer så stort et energi- input, som dagens fisk. Men det er nok også forklaringen på, at det er her de to initiativer går uden om den varme grød, for løsningen ligger ikke lige for.

Skal energiforbruget i fiskeriet reduceres, kræver det, at fiskerne tænker i nye baner - eller måske i gamle. Det er nødvendigt at nogle fiskere går foran og viser det mod, der skal til for at vende udviklingen i dansk fiskeri.

Det kræver imidlertid ikke blot mod, men også fantasi at udvikle eller genopdage fiskemetoder, som reducerer energiforbruget; som er skånsomme overfor andre fisk og havdyr og som ikke ødelægger havbunden osv.

Men den økologiske fisk er ikke kun fiskernes ansvar. Transportled, fiskeindustri, detailhandel og ikke mindst forbrugerne må også yde deres for at den økologiske fisk kan blive en succes. Og når den bliver en succes, kan den oven i købet blive en løftestang for at forbedre kravene til de økologiske landbrugsprodukter. Det økologiske landbrug har nemlig hidtil ikke haft det mod, der kræves for at stille præcise krav til energiindholdet i økologiske produkter.

Fra: Landsforeningen Levende Hav: Økologisk Fiskeri -Et debathæfte fra Landsforeningen Levende Hav.