Af Karin Svennevig Hyldig     

De har ry for at ‘skide træerne ihjel’, fordrive andre ynglende havfugle og så hugger de hver dagligt 400-500 gram frisk fisk i sig uden så meget som at skæve til EU’s kvoter.

Intet under altså, at naboer og det trængte danske fiskerierhverv efterhånden er godt trætte af den danske skarvebestand, der efter 20 års fredning er vokset fra næsten ingen til omkring 300.000 fugle over de danske farvande.

Allerede under tidligere miljøminister Svend Auken, Soc., blev der åbnet mulighed for skarvejagt enkelte steder i landet. Og nu arbejder landets nye miljøminister Hans Christian Schmidt, V., på at få skarven på jagtloven. Bestanden skal reguleres under hensyntagen til, at de danske yngleområder spiller en vigtig rolle for hele den europæiske bestand af skarv.

»Alle fornuftige mennesker mener vel, at bestanden skal ned. Men hvis vi skal have en sund og naturlig regulering, må vi have øjnene op for, at skarven også er noget værd. Den fugl er glimrende proviant,« siger talsmand for havmiljøorganisationen Landsforeningen Levende Hav Kurt Bertelsen Christensen, der har en fortid som både kok og fisker og dermed kender skarven fra flere sider. Som bundgarnstyv og som rost gæstemad blandt andet:

»Brystkødet er magert og velsmagende. Folk tror typisk, det er rådyr, de får serveret. Og der er immervæk næsten et kilo godt brystkød på sådan en fugl,« siger han og lover allerede nu, at Levende Havs Kutter Anton har skarv på menuen, når den sejler rundt mellem de danske havne fra maj og sommeren ud.

Så kan de danske forbrugere selv komme ned på havnen og smage den upopulære fugl.

‘Landsforeningen Levende Hav’ sejler i forvejen rundt og serverer frisk fisk fra danske kystfiskere, der efterhånden må betegnes som en uddøende race.

Pointen med aktionen er at lære de danske forbrugere at smage forskel på dagens friskfangede fisk og industrifiskeriets ‘friske’ fisk, der kan  have været frosset ned i uger eller måneder.

I øvrigt advarer Kurt Bertelsen Christensen  fiskerne mod at tro, at færre skarver vil få de danske farvande til at vrimle med fisk:

»Fiskerne har med god grund traditionelt villet udrydde  skarven. Af samme grund som bondemanden vil udrydde mus. Men skarven er langt fra den eneste skurk i det spil. Det er nok mere relevant at regulere fangstmetoderne,« siger Kurt Bertelsen Christensen.

Skarv i skrutten

Skarv skal ikke plukkes, den skal flåes og alt fedt pudses af, da det kan give en trannet eller fiskeagtig smag. Dernæst foreslår Kurt Bertelsen Christensen:

Frokostret: Koldrøget skarvbryst med røræg
Lad en god slagter ryge kødet og server med røræg, purløg, groft rugbrød og smør.

Middagsret: grydestegt skarvbryst med en god (fed) vildtsauce, waldorffsalat og persillekartofler.

Skarv kan også tilberedes som kramsfugle (evt. i selskab med edderfugle) eller i vildtragout

læs mere her Skarven